Seks fejl i researchnotesbogen og hvordan du undgår dem

Den første fejl er den mest almindelige. Man tager en notesbog med til træningsgulvet, til interviewet eller til biblioteket og skriver alt ned, fordi det hele virker vigtigt i øjeblikket. Nogle uger senere åbner man bogen og kan ikke se, hvad der var en observation, hvad der var et citat, og hvad der blot var en tanke i forbifarten.

Det er ikke sorteringen under skrivningen, der er løsningen, for den kan bremse dig. Til gengæld kan du give hver side en lille markering i margenen. Et O for observation, et K for kilde og et S for spørgsmål er nok. Så bliver bogen læsbar bagefter, uden at du har mistet tempoet.

På redaktionen bruger vi samme system i alle bøger, så en anden kan åbne din og finde rundt. Det lyder pedantisk, men det sparer os for mange timers gætteri, når en historie skal samles fra spredte sider.

• O for observation, K for kilde, S for spørgsmål
• Brug de samme tegn i alle dine bøger
• Sorter ved læsning, ikke ved skrivning

Du noterer en sætning fra en bog og skriver kun forfatterens efternavn ved siden af. Tre måneder senere skal du bruge citatet i en tekst, og du kan hverken finde udgaven eller sidetallet. Det er en fejl, jeg selv har begået mere end én gang, og den er altid lige irriterende.

Skriv kilden fuldt ud første gang: titel, udgiver, årstal, sidetal og dato for, hvornår du læste den. Ved samtaler noterer du sted, dato og hvem der sad med. Det tager et halvt minut, og det gør forskellen mellem en påstand, du kan stå ved, og en erindring, du bare håber er rigtig.

Camilla arkiverer kilderne til alle vores historier, og hun siger ofte, at den mest værdifulde linje i en notesbog er den, ingen havde lyst til at skrive. Det er næsten altid kildelinjen.

• Titel, udgiver, årstal og sidetal hver gang
• Dato og sted ved alle samtaler
• Skriv også, hvad du selv har tolket

Når man skriver hurtigt, flyder en andens formulering og ens egen kommentar sammen på siden. Bagefter ved man ikke, om den kloge pointe kom fra interviewpersonen eller fra en selv. I en færdig tekst kan det føre til direkte fejlcitater, og det er der ingen grund til at risikere.

Brug to farver, eller del siden i to kolonner. Venstre side er det, der blev sagt eller stod skrevet. Højre side er dit eget svar, dine tvivl og dine indfald. Har du kun én kuglepen, så sæt dine egne tanker i parentes.

Det gør også selve skrivearbejdet lettere. Når du sætter dig ned med materialet, kan du se, hvad du har af fund, og hvad du har af holdninger. Og du kan være ærlig over for læseren om, hvad der er hvad.

• Venstre side: det andre sagde eller skrev
• Højre side: dine egne spørgsmål og tvivl
• Parentes om alt, der er din egen fortolkning

Mange behandler notesbogen som et arkiv, man åbner, når en deadline nærmer sig. Men så er materialet allerede koldt, og du har glemt, hvorfor en bestemt note overhovedet blev skrevet. Spørgsmål, som kunne have ført videre, står ubesvarede, fordi ingen har vendt tilbage til dem.

Sæt en fast, kort gennemlæsning ind i ugen, for eksempel en halv time fredag eftermiddag. Streg under det, der stadig virker levende, og skriv ved siden af, hvad du vil undersøge næste gang. Så arbejder bogen for dig hele tiden, ikke kun ved afleveringen.

Jonas fører notesbog til hver eneste træning og læser den igennem i weekenden. Han siger, at mønstrene først viser sig, når man ser flere uger side om side, og at de næsten aldrig er dem, man havde forventet.

• Fast gennemlæsning én gang om ugen
• Understreg det levende, skriv næste spørgsmål ved siden af

Det er fristende kun at skrive de gode fund ned. Men de blindgyder, du har gået ned ad, er næsten lige så brugbare. En kilde, der viste sig upålidelig, et interview der ikke gav noget, eller en idé der faldt til jorden, fortæller dig, hvor du ikke skal lede næste gang.

Hold en lille rubrik til det, der faldt fra. Skriv kort hvad du prøvede, og hvorfor du droppede det. Så undgår du at bruge en eftermiddag på at genopdage den samme døde ende, og du kan bedre forklare dine valg, hvis en redaktør eller en læser spørger.

Det gør også bogen mere ærlig. En notesbog, der kun viser succeser, ligner en facade. En, der rummer tvivl og fejlskud, ligner det arbejde, den er et spor af.

• En fast rubrik til afviste kilder og idéer
• Skriv hvorfor, ikke kun hvad

Den sidste fejl er en misforståelse. Nogle bruger så meget tid på at gøre siderne smukke, at de mister fart og lyst. En researchnotesbog skal være brugbar, ikke fotogen. Overstregninger, pile og kringlede marginnoter er helt i orden, hvis du selv kan læse dem om en måned.

Det, der betyder noget, er datoer på siderne, nummererede sider og en indholdsfortegnelse, du fører over de første sider. Resten må gerne se levet ud. Emil tegner skitser i sine bøger, og de er sjældent pæne, men de fanger lyset og stillingen, før de forsvinder.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget omhu der er nok, så spørg dig selv, om en kollega ville kunne finde et bestemt fund på under et minut. Er svaret ja, er bogen god nok.

• Dato og sidetal på hver side
• Indholdsfortegnelse på de første sider
• Rod er fint, så længe du kan finde tilbage