Redaktionen
Her kan du læse, hvad jotterra skriver om, hvilke principper vi arbejder efter, og hvordan en tekst bliver til fra første iagttagelse til udgivelse.
Hvad tidsskriftet vil og ikke vil
jotterra er et nyt tidsskrift om træning, gym og atleters hverdag. Vi skriver for dig, der træner og gerne vil forstå mere end teknikken. Vi begyndte at udgive for få uger siden.
Vores felt er det, der sker omkring selve løftet. Hvorfor møder man op en tirsdag aften, når intet tvinger én? Hvad gør gentagelsen ved tankerne? Vi skriver om vaner, tvivl, disciplin og det sociale liv i et fitnesscenter, og vi gør det i et sprog, der ikke kræver, at du kender fagudtrykkene.
Vi er ikke en træningsguide, og vi lover ingen resultater. Du finder ikke programmer, kostplaner eller hurtige løsninger her. Når en tekst rører ved krop og sundhed, er den en iagttagelse eller en refleksion, ikke en anbefaling. Det gør os mindre nyttige for den, der søger en opskrift, men mere ærlige over for den, der søger forståelse.
Tidsskriftet består af fem rubrikker: træningsnoter, essays, researchnotesbøger, historieudvikling og atletportrætter. Noterne er korte og skrevet på stedet. Essayene er længere og mere eftertænksomme. Portrætterne bygger på rolige samtaler, hvor udøveren får tid til at svare på sin egen måde og ikke bliver ført mod en færdig konklusion.
Vi arbejder langsomt med vilje. En tekst bliver læst af mindst to på redaktionen, før den udkommer, og kilder bliver tjekket af researcheren. Hvis vi finder en fejl bagefter, retter vi den og skriver, hvad der er ændret. Vi foretrækker en tekst, der er rigtig, frem for en, der er først.
Redaktionens tre ledeord er nysgerrighed, omhu og ærlighed. Nysgerrighed får os til at spørge igen. Omhu betyder, at vi læser, retter og kontrollerer. Ærlighed betyder, at vi skriver, hvad vi har set, og siger fra, når vi ikke ved noget. Det er ikke højtravende løfter, men en arbejdsmåde, vi forsøger at holde fra tekst til tekst.
Sådan holder vi tekster ansvarlige
Alt, vi skriver som faktum, har en kilde, som Camilla Overgaard har fundet og arkiveret. Citater gengives, som de blev sagt, og vi aftaler med dem, vi portrætterer, hvordan deres ord bruges. Er vi i tvivl, skriver vi det frem for at lade som om.
Vi skelner tydeligt mellem det, vi har set, det, vi har læst, og det, vi tror. En iagttagelse fra gulvet er ikke en undersøgelse, og en personlig erfaring er ikke et bevis. Du skal altid kunne se, hvilken slags tekst du læser.
Billeder og illustrationer vælges til at vise det, teksten handler om, ikke til at pynte. Emil Rasmussen arbejder gerne med dagslys og få ord ved siden af. Vi viser ikke mennesker i situationer, de ikke har været med til at forme.
Redaktionen →Sådan bliver en historie til
Alle tekster i jotterra følger samme grundrytme, selv når de ender i forskellige formater. Her er de fem trin, en idé går igennem, før du kan læse den.
-
1
Iagttagelsen
Det begynder med noget, en af os lægger mærke til i træningssalen eller i en samtale. Vi skriver det ned i notesbogen samme dag, mens detaljerne stadig er skarpe og uden at forklare for meget.
-
2
Spørgsmålet
Næste trin er at finde ud af, hvad iagttagelsen egentlig rejser af spørgsmål. Redaktionen taler det igennem, og vi beslutter, om det bliver en note, et essay eller et portræt.
-
3
Research
Camilla finder kilder, læser bredt og samler det i researchnotesbøgerne. Vi leder både efter det, der bekræfter vores første indtryk, og efter det, der modsiger det.
-
4
Skrivning og skitse
Forfatteren skriver første udkast, ofte med en håndtegnet disposition på indekskort. Emil laver skitser eller fotograferer, når teksten kalder på et billede, og udkastet bliver skrevet om flere gange.
-
5
Læsning og udgivelse
Mindst to på redaktionen læser teksten kritisk, og kilderne tjekkes en sidste gang. Først når den kan stå på egne ben, udkommer den i journalen, hvor du kan læse den.
Kontakt os
E-mail: [email protected]